Afhængig af porno og sex

Pornoafhaengig.org handler om at være afhængig af porno og sex. En afhængighedsform, der er stært omdiskuteret og langt fra anerkendt som en "rigtig" afhængighed.

Pornoafhængig er særligt tilegnet to målgrupper:

  • De mænd og kvinder, der kæmper for at komme ud af sex- og pornoafhængighed
  • Deres kærester, partnere og ægtefæller, der dagligt berøres af sex- og pornoafhængighed
Endvidere er Pornoafhaengig.org for enhver, der ønsker information om og indsigt i sexafhængighed og pornoafhængighed.


Anonym rådgivning til sexafhængige, pornoafhængige og deres pårørende

Pornoafhaengig.org har ud over en række artikler om afhængighed af porno og sex også en anonym rådgivning til porno- & sexafhængige og deres partnere, hvor du kan søge rådgivning og fællesskab med andre sexafhængige og pornoafhængige og deres partnere. Hvis du er i tvivl om, hvor vidt du eller din partner er afhængig af porno eller sex, er det også rette sted at stille spørgsmål og søge afklaring.


I Danmark er op til 75.000 er afhængige af porno og sex

Der findes ikke megen forskning eller dokumentation indenfor Danmark, men det anslås, at op til 75.000 personer er afhængige af sex og porno.

Afhængighed af porno og sex er stærkt tabubelagte områder. Dels ønsker de færreste at indrømme, de har et afhængighedsproblem, dels er der fortsat ingen egentlig diagnose i Danmark, og generelt er der stor skepsis overfor, om man overhovedet kan tale om afhængighed af porno og sex. Det forhindrer imidlertid ikke, at rigtig mange mænd og kvinder oplever et reelt afhængighedsforhold til sex og porno i en grad, hvor det har stor og negativ indflydelse på deres tilværelse.

Pornoafhaengig.org antager ikke en moralsk eller belærende anskuelse og er heller ikke tænkt som en del af en moralsk debat. Pornoafhaengig.org anerkender derimod, at porno har et utal af skadelige konsekvenser og triste skæbner, og at der trods manglende statistisk og empirisk materiale, og trods manglende diagnoser, er personer for hvem, porno er blevet en besættelse, en afhængighed og har katatrofepotentiale til meget store menneskelige omkostninger i retning af forliste parforhold, mistede jobs, ødelagt selvværd, og i yderste konsekvens har været medvirkende faktor ved overgreb.

Pornoafhaengig.org er et uafhængigt website, der ingen tilknytning har til andre organisationer, foreninger, virksomheder, mv. Det er udarbejdet af personer, der selv har levet med afhængigheden enten som sexafhængig, pornoafhængig eller partner til en afhængig.

Design provided by Free Web Templates - your source for free website templates